Danmark begik et par alvorlige opdækningsfejl i aftenens træningskamp mod Østrig, og derfor vandt hjemmeholdet med 2-1.
Der var en del undren i den danske fodboldverden, da Østrig for noget tid siden blev præsenteret som en af de kommende modstandere i opladningen til VM-slutrunden. En del af begrundelsen for valget af Østrig gik blandt andet på, at Danmark mod et sådant hold ville få mulighed for at spille sit eget spil, men det hurtige kombinationsspil kom aldrig rigtig til at flyde på Ernst Happel Stadion i Wien.
I stedet tog det danske forsvar sig en ordentlig blunder efter blot 12 minutter. Et østrigsk frispark blev sendt ind i det danske felt, hvor Per Krøldrup ikke kunne følge Paul Scharner. Østrigeren fik i stedet ramt på bolden, der fortsatte over til Franz Schiemer, som tæt under mål, kunne skovle kuglen over lappen på Thomas Sørensen, og så var værterne i front.
Uden at imponere voldsomt kom Danmark dog tilbage i kampen blot fem minutter senere. Her steg Nicklas Bendtner til vejrs og headede kraftfuldt et hjørnespark i nettet uden chance for Christian Gratzeii det østrigske mål.
Danmark havde fortsat svært ved at producere chancer, selvom man, som halvlegen skred frem, gik over til en mere direkte spillestil. Krohn-Dehli fik danskernes bedste mulighed, da han med et godtløb kom fri med Gratzei, der vandt den direkte duel med Brøndby-spilleren.
Med blot få minutters mellemrum gav Olsen debut til både Christian Eriksen, Rajko Lekic og Peter Nymann, men til sidst stod det stadigvæk det 2-1 til Østrig.
torsdag, marts 04, 2010
Abonner på:
Opslag (Atom)